Vi er besøgslandbrug
Vi har i en del år været skolekontaktlandbrug gennem Landbrug & Fødevarer. Der skal bookes besøg direkte gennem deres hjemmeside.
Få mere viden om...
På Landbrug og Fødevarers hjemmeside kan du få mere viden om dansk griseproduktion, inden jeres gårdbesøg, samt forberedende undervisning herom. Det er desuden også her muligt, at hente deres inspirerende, flotte og gratis materiale ned.
Dansk griseproduktion
Produktion af grise og grisekød har i mere end 100 år været et vigtigt aktiv for Danmark. Både hvad angår beskæftigelse og eksport. I 2022 eksporterede vi grisekød for over 34 mia. kroner.
Eksporten af grisekød er noget, der kan mærkes på Danmarks handelsbalance og økonomi. Vi er førende inden for kvalitet, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og sporbarhed, hvilket er en væsentlig grund til, at Danmark er blandt verdens største eksportører af grisekød.
Racer
Grundlaget for at producere sunde grise, der vokser godt og hurtigt, og har en god kødkvalitet, er avlen.
Den danske svineproduktion er baseret på tre racer: Dansk Landrace, Dansk Yorkshire og Dansk Duroc. De krydses på forskellig vis, når der produceres slagtesvin, så de gode egenskaber fra de forskellige racer kombineres.
Avlsdyrene bliver til i særlige opformeringsbesætninger, hvorfra landmændene kan købe dyrene til deres egen produktion, eller i form af sæd til inseminering af egne søer.
De fleste slagtesvin er krydsninger mellem to eller tre af racerne. Landrace og Yorkshire indgår i de allerfleste krydsninger – ofte vil soen være en krydsning af disse to (kaldet LY i fagsproget), mens ornen er Duroc (så afkommet bliver D-LY).
Fordelen ved krydsninger er, at man kombinerer de bedste egenskaber fra flere racer. Ofte får man forstærket egenskaberne ved at krydse racerne, fx hvis en race i snit får 12 grise pr. kuld mens en anden i snit får 11 grise pr. kuld – krydsningssøer af de to får ikke 11,5 grise i gennemsnit pr. kuld, men omkring 12,5. Det kaldes krydsningsfrodighed.
Grisens cyklus mv.
Griseproduktion håndteres i Danmark overordnet på flere forskellige måder. Lovgivningen stiller dog grundlæggende krav til, hvordan produktionen skal ske, men derudover er det op til den enkelte landmand at beslutte, hvordan produktionen skal være på netop hans besætning. De fleste grise produceres, som "almindelige" eller "konventionelle" grise, mens andre er specialiseret til hjemmemarkedet eller bestemte eksportmarkeder.
Uanset forskellighederne i dansk griseproduktion, er der nogle typiske træk, som går igen i de fleste grises livscyklus. Opdelt efter staldenheder er forløbet:
- Løbeafdeling
- Drægtighedsstald
- Farestald
- Smågrisestald
- Slagtesvinestald
Sektioner i smågriseproduktionen
I løbeafdelingen løbes (befrugtes) søerne.
Her går også polte. Det er hungrise, som skal løbes for første gang, og erstatte de søer, der tages ud af produktionen og sendes til slagtning.
I de senere år er systemer med løsgående søer i løbeafdelingen vundet frem, i modsætning til tidligere hvor løbeafdelingerne ofte var indrettet med bokse med hver so for sig.
Umiddelbart efter løbningen, eller senest fire uger efter, når søerne er testet drægtige - det sker typisk ved ultralydsskanning af søerne for at se, om der er fostre i dem - flyttes de til drægtighedsstalden.
Her går de drægtige søer indtil ca. fem dage før forventet faring (fødsel). I drægtighedsstalden er alle søer opstaldet i løsdriftssystemer.
I farestalden farer (føder) soen. Farestalden er typisk indrettet med stier, hvor søerne er opstaldet enkeltvis i farebokse. I boksene står soen mellem to "bøjler", der forhindrer hende i at lægge sig på pattegrisene. Den ene af bøjlerne kan flyttes, så soen efter de første dage får mere plads i resten af opholdet i farestalden.
Søerne flyttes til farestalden ca. fem dage før forventet faring og går der, indtil pattegrisene bliver flyttet til smågrisestalden (fravænning). Fravænningstidspunktet kan variere, men ligger i danske besætninger oftest fire uger efter faringen. Fravænning må tidligst ske, når pattegrisene er tre uger gamle. Ved fravænning flyttes søerne tilbage til løbeafdelingen, mens smågrisene flyttes til smågrisestalden.
Sektioner i slagtegriseproduktionen
Smågrisene flyttes typisk til såkaldte klimastalde, hvor der er lavet en overdækning i en del af stien. Overdækningen fungerer som en hule, hvor smågrisene ligger i læ og varmer hinanden. Grisene opholder sig i smågrisestalden til de vejer 25-30 kg, hvorefter de flyttes til slagtesvinestalden.
I slagtesvinestalden går grisene typisk sammen i stier med ca. 15 grise i hver, afhængig af stiernes størrelse. Grisene opholder sig i slagtesvinestalden fra de vejer 25-30 kg og indtil de vejer ca. 105 kg, hvor de leveres til slagteriet. Det sker når de er ca. 5-6 måneder gamle.
Et alternativt produktionssystem, der anvendes af flere producenter, er FRATS. Betegnelsen er en forkortelse for FRAvænning Til Slagtning. Her går grisene i samme sti fra de fravænnes soen og indtil de sendes til slagteriet, dvs. en kombination at smågrise- og slagtesvinestald. Fordelen ved FRATS-systemet er, at grisene flyttes og sammenblandes mindre. Til gengæld kan systemet medføre en dårligere staldudnyttelse.
